Tekst:
Hans Peter Lund
Foto: Svend
Hofgaard Møller + Kristian B. Larsen
Onsdag den 11.
november blev der holdt KNUS-træf i Kulturhuset ”Rytterkasernen”
i Odense. 150 udviklingshæmmede og deres hjælpere mødtes
fra hele landet for at få et indblik i, hvad vi hver især
går og arbejder med.
Dagen bød på
oplevelser af enhver art og for enhver smag. Der var musik –
både akustisk, tekno, rock, pop og new age – teater,
gøgl, billedkunst og sang.
Hele dagen var det de udviklings-hæmmede, der var i centrum.
Både som udøvende på scenen, i de forskellige
workshops og som aktive tilskuere.
KNUS-træffet var
en god lejlighed for alle til at vise hvad vi kan for hinanden,
og som det fremgår af billederne var det en meget afslappet
dag. Der var tid og plads til at mødes, snakke og at udveksle
erfaringer. Det var ikke en ”præstationsdag”.
Alle kunne komme med det de havde. Så også de mindre
erfarne, med masser af sommerfugle i maven, fik plads til at vise
hvad de kan. Det giver blod på tanden og lyst til at udvikle
sit kunstneriske udtryk.
Rammerne om træffet
var helt perfekte. Odenses nye kulturhus har den helt rigtige størrelse
så længe vi ikke bliver mere end 150 mennesker. At vi
kunne købe særdeles velsmagende mad ved det nærliggende
TAMU-center var helt perfekt. Det gjorde arbejdet med at arrangere
træffet noget nemmere.
Workshops fungerede generelt godt men vi kunne selvfølgelig
godt bruge mere tid. Det prøver vi at indarbejde i næste
års program.
Til næste gang
bliver musikinstrumenterne først sat op, efter at teaterfolket
har været på scenen. Det gav en masse rod i synsindtrykket,
at skuespillerne skulle spille på gulvet foran temmeligt mange
instrumenter.
Dagen var så god at den bliver gentaget i 2004. Her vil vi
bl.a. prøve at give mere tid til workshopforløb og
bedre forhold til gøgl og teater, så de ikke skal optræde
foran en alle instrumenterne på scenen. Så sæt
kryds i kalenderen torsdag den 11. november. I kan allerede tilmelde
jer nu ved at maile til hanspeter@knus.nu
Der er kun plads til
omkring 150 mennesker, så det er med at tilmelde sig hurtigt...
Rart at se når
alle yder, nyder og flyder
|